Avisudklip, bøger og tidsskrifter mv.​

Kunst​

Figurer bliver levende midt i processen

Keramisk formgiver Susan Lange skaber alsidig minimalistisk keramisk kunst i den gamle købmandsgård i St. Anslet med romantisk udsigt til Lillebælt.

​​Frodig keramik med frodige
undertoner af poesi

​Susan Lange har sans for det keramiske værks, for skulpturens, indre og ydre formsprog, og der er inciterende og kraftfuld frodighed i hendes arbejder.

Susan Langes keramik har dybde og volumen og giver plads til refleksioner, da den ejer tidløsheden og det universelle i sig, det er egentlig kultiveret og ædel vildskab.

Den dybtklingende stoflighed er noget essentielt i Susan Langes formgivning sammen med hendes spædvidde fra stille fordybelse i temaerne til det spændende udbrud med nye variationer i en aldrig mættet higen efter at opleve det rene og det skabende øjeblik - og miraklet inde i ovnen.

Episk fortællerglæde og
drømme i fast form

Susan Lange bor, har værksted og atelier i St. Anslet nord for Haderslev, men hendes bagland er ret så international, da hun er opvokset i Norge og har haft arbejds og studierejser i Afrika og USA.

I uddannelsen på Kunsthåndværkerskolen i Kolding studerede og arbejdede Susan Lange med keramik, metal og glas. I dag er det de keramiske arbejder, den skulpturelle form, der optager hende og præger den gamle købmandsgård i St. Anslet.

I Susan Langes keramiske univers erfarer jeg, hvordan håndens fornemmelse for og kendskab til materialernes muligheder, dybest set er baggrunden for i keramikken at danne nye formsprog, og keramikkens udsagn er bundet til materialet i en evig dualisme, hvor Æstetik og symbolværdier er centrale temaer.

Og med et så varieret, et så omfangsrigt og sikkert formsprog har Susan Lange en stor kunstnerisk spændvidde, der kan få det sanselige og stoflige til at fungere i sindbilleder, der udstråler styrke ohg harmoni, skabt som de er af et keramisk talent og energibundt.

Der er fremtid og vindere i Susan Langes kunst!

Lars Lisberg

Forfatter og kunstanmelder

Følg mig på Facebook:

susanlangestudio i Haderslev, Syddanmark, DK på Houzz

Følg mig på Instagram:​

​Studio Keramik v/Susan Lange » Kystvejen 36, Store Anslet, 6100 Haderslev, Danmark

Tlf.: ​74 56 74 22​ » Mobil: 22 89 13 79 » Mail: susan.lange@mail.dk